Tre Geniale Opskrifter med Protein Pulver

Når man går op i fitness, så er der nærmest ingen vej udenom, at anskaffe sig noget protein pulver. Det er nemlig noget der kan hjælpe én, uanset hvilket mål man sigter efter. Hvis du træner for at blive stor og stærk, så er det utroligt vigtigt at få nok protein. 

Aminosyrerne i proteinpulveret er essentielle for at din krop kan reparere de trænede muskler, og få dem til at vokse sig større. Indtager du ikke nok protein, så kan din styrketræning faktisk føre til, at dine muskler bliver mindre. Når man løfter vægte og lignende, så skader man nemlig musklerne en lille smule. Musklerne sender så et signal til resten af kroppen om, at de har brug for at blive repareret. Kroppen sender så alle de rette byggesten – hvor protein er den primære – til musklen, så den kan repareres. Kroppen er dog smart: den nøjes ikke med at gendanne musklen til den form den havde, før skaden skete. I stedet bygges musklen større op, så den er bedre rustet til udfordringer i fremtiden. Det er denne mekanisme der gør, at vi kan få større muskler af, at træne i fitness-centeret. Men hvis der ikke er protein nok til stede, så kan kroppen selvfølgeligt ikke reparere musklen: og så svækkes den i stedet. Protein pulver er en let måde at sikre, at man har de rette byggesten til, at vedligeholde og opbygge muskelmasse.

Også hvis dit mål er at tabe dig, kan proteinpulver hjælpe dig. Protein er nemlig den kalorie-type, der mætter mest per kalorie. Ved at spise måltider der er høje på protein, og lave på fedt og kulhydrater, kan du altså holde dig mæt meget længe, på forholdsvist få kalorier. Det er altså lettere at skære ned på sit kalorie-indtag, hvis ens kost har et højt indhold af protein. Her er protein pulver en let og hurtig måde, at tilføre protein til sin diæt på.

Man kan selvfølgeligt bare blande sit proteinpulver med vand eller mælk i en shaker. Det er en meget udbredt måde, at indtage sit protein pulver på. Man kan dog også gøre det lidt mere spændende, ved at bruge en opskrift med protein-pulver. Jeg har selv 3 favoritter, når det ommer til protein-opskrifter.

Min første favorit er protein pandekager. Dem laver man meget enkelt ved at blande æg, bananer og protein pulver. Det er et rigtigt lækkert morgenmåltid, der giver din krop god næring, og holder dig mæt i lang tid.

Den næste geniale opskrift er min protein kaffe. Her tilsætter jeg ganske enkelt et par skefulde vanilje-proteinpulver til min morgenkaffe. Det får din kaffe til at smage som noget, Starbucks har lavet, og så er det endda sundt og nærende!

Den sidste opskrift er ganske enkelt havregrød med proteinpulver. Det er både billigt og sundt at spise havregrød, og protein-pulver kan gøre det langt mere spændende. Eksperimentér gerne med forskellige smagsvarianter: på den måde bliver hver morgen noget helt særligt!